Om Rikke
Jeg hedder Rikke Rømming Thomsen og er krop- og relationskonsulent. Siden jeg blev uddannet pædagog i 1998 i Aalborg, har jeg beskæftiget mig med mennesker i alle former og aldre.
Det har for mig altid handlet om at støtte og guide det enkelte menneske til at skabe de bedste betingelser for et godt liv: livskvalitet, udvikling, relationer, fællesskaber.
Efter et sygdomsforløb i 2014 med stress og udbrændthed startede rejsen mod nye spændende destinationer og oplevelser. Jeg stiftede bl.a. kendskab til Fascial Flow®, som er en blid, langsom og kærlig bevægelsesform.
Fascial Flow® består af frie og guidede sekvenser, der beroliger nervesystemet og løsner stivheder i bindevævet. Da jeg stiftede bekendtskab med denne form for bevægelse, mærkede jeg hurtigt, at det havde positiv indvirkning på mit helbred. Udover de mentale udfordringer opdagede jeg, at det hjalp på mine fysiske smerter og stivheder – og det hjalp mig i forhold til relationer til andre.
Dette startede min personlige og faglige udvikling i forhold til at lære mere om kroppen, relationer, læring og undervisning m.m. Jeg har siden uddannet mig på følgende områder:
- Uddannelse til Krop- og Relationskonsulent
- Diplommodul i didaktik og læreprocesser hos unge og voksne
- Advanced Fascial Flow® guide
- Senior yoga-instruktør
- Kontor Yoga-instruktør
- Reiki-healer
Det er fantastisk at kunne guide andre til at lære det nye sprog, som det er at være i dialog med kroppen til gavn og glæde for sig selv og med andre. Dette gør jeg ved hjælp af forskellige former for sessioner og forløb.
Du kan booke mig til enetimer, foredrag eller undervisning. Derudover afholder jeg workshops i Blid Bevidst Bevægelse i Aalborg, På Frederiksberg – og efter aftale andre steder.
Ved siden af min praksis som Krop-og Relationskonsulent har jeg de seneste år arbejdet med ældre bla mennesker med demens sammen med pårørende. I den sammenhæng kan jeg bookes til undervisning i, hvordan man kan skabe udvikling, trivsel, glæde og fællesskaber – med krop og relationer i fokus.
Tv-portræt af mig sendt på Kanal Øst i sommeren 2022:
https://www.youtube.com/watch?v=DzJCe__iIJs
Følg mig på Facebook:
https://www.facebook.com/kropogrelationer/
Glæder mig til at høre fra dig.